Ny podcast-serie om TV-serien Rejseholdet

Emil Bach og Mathias Bundgaard har begået en yderst lytteværdig podcast-serie om vores alle sammens TV-serie: Rejseholdet. Den hedder “Rejseholdet – Resten”. I første afsnit af podcasten, var jeg sammen med Museumsdirektør på Politimuseet, Frederik Strand, inviteret til at endevende TV-seriens afsnit 1. Vi taler både om homofobi og sexisme i politistyrken, seriens autenticitet – tager politifolk virkelig sagsrapporter med hjem i weekenden? Og kan man skyde en lås op?

Første afsnit udkom i går, og du kan lytte til det lige her:

https://itunes.apple.com/dk/podcast/rejseholdet-resten/id1311633219?l=da&mt=2

Der kommer i øvrigt et nyt afsnit hver torsdag.

Hjørnekontoret på Podcast Festival

Jeg er inviteret til at lave en live optagelse af Hjørnekontoret, når der i næste uge er Podcast Festival i Skuespilhuset. Det er Morten Albæk, der gæster Hjørnekontoret til denne live optagelse, og du kan komme og lytte med, når jeg taler med ham om at være topchef med et humanistisk og filosofisk verdenssyn.

Podcasten optages mandag d. 20. november kl. 14:00 i Skuespilhuset.

 

Ane Cortzen & Morten Albæk man. 20. nov. kl. 14 i Skuespilhuset

Hvad laver du når du hører podcasts? Ane Cortzen strikker. En hue.Men til Podcast Festival man. 20. nov. kl. 14 skal hun optage sin egen Hjørnekontoret Live – Podcast Festival med Morten Albæk som gæst.Den tidlig. underdirektør i Danske Bank, marketingdirektør i Vestas og nuværende medejer af investeringsselskabet Voluntas, vil denne dag tage os med ind i de ellers lukkede topledelses- og bestyrelseslokaler. Hvordan har han tacklet det store ansvar og hans virksomheders kriser og succeser?Så kom og hør live podcast mandag eftermiddag – "Det er jo et område af medieverdenen som lige pludselig er eksploderet." som Ane siger.

Opslået af Podcast Festival på 9. november 2017

 

 

Besøg hos Stream Team

Jeg har den ære, at være den mest hyppige gæst i programmet Stream Team på Radio 24syv. Programmet, som har de to meget charmerende og vidende Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg som værter, guider lytterne rundt i streaming-junglen af tv-serier og film.

I sidste uge var jeg forbi studiet og tale med Frederik og Kasper om prisuddelinger, lortefilm med Brad Pitt og den dejligt overspillede Santa Clarita Diet:

http://www.radio24syv.dk/programmer/stream-team/15506135/santa-clarita-diet-gaest-ane-cortzen/