Da Bruce gik fra konen

Da jeg gik i 9.klasse, forlod Bruce Springsteen konen til fordel for sin korsangerinde, den rødhårede Patti Scialfa. Det var ikke noget, der som sådan rystede min verden. Men min engelsklærer Pia, som var kæmpe Bruce Springsteen-fan, blev så skuffet over hans opførsel, at hun forærede alle sine Springsteen plader væk og fra den dag af ikke kunne udholde at høre på musikken et øjeblik længere. Springsteens svigt som ægtemand, havde simpelthen forurenet hendes opfattelse af hans musik.

Jeg syntes det var så skørt og opfattede efterfølgende Pia som lidt af en nutcase – som en person, der ikke kun skille tingene ordentlig ad og blandede virkelighed og fantasi sammen.

Kevin Spacey IRL

Men i disse #metoo tider, er jeg begyndt at forstå Pia lidt bedre. Ikke at Bruce på nogen måde har gjort sig skyldig i overgreb – men jeg forstår, hvordan man kan få ødelagt sin begejstring.

Jeg har ihverfald fået det ualmindelig svært med en af mine absolutte yndlingsskuespillere, Kevin Spacey. Og det er selvom han er måske én af sin generations bedste. Usual Suspects, American Beauty og ikke mindst House of Cards, fungerer så utrolig godt på grund af Spaceys tvetydige karaktertegning. Man fornemmer at der indenunder den tilsyneladende rolige overflade, lurer et rovdyr,som kan slå til, når man mindst venter det. Lidt ligesom hans opførsel angiveligt har været i virkeligheden. Så er det, at det bliver svært at adskille mennesket fra kunsten.

Kollektiv Amnesi

Vi har ellers kollektivt været ret gode til igennem tiden at adskille kunsten og mennesket. Den franske forfatter, Celine, var udtalt og aktiv antisemit. Han udgave svinske pamfletter i 30’erne, der fik ham fængslet for deres racistiske indhold. I Politiken siger den danske oversætter, Troels Hughes Hansen, at  forfatteren “var direkte medansvarlige for den strømning , der retfærdiggjorde Holocaust på et intellektuelt niveau”. Det er lidt af en gerning – og alligevel bliver Celine hyldet som én af de allerstørste. Genudgivet og oversat igen og igen.

 

Kunsten og de dumme svin

Og der er utallige andre eksempler på sangere, skuespillere, billedkunstnere, forfattere og alle mulige andre, der har været nogle ualmindeligt dumme svin, men produceret noget helt fantastisk kunst. Ja, måske er deres kunst netop så suveræn, fordi de er dumme svin? Det er et kæmpe paradoks. En catch22 af den virkelig onde slags. Og der er ikke noget hashtag eller nogen enkelt sætning som kan løse problemet. Man må hver især mærke efter hvor ens personlige grænse går for hvornår man kan vedholde at nyde en kunstners værk upåagtet dennes ageren. Pias grænse gik ved utroskab. Min går ved systematisk overgreb.