Forskningens Døgn varer en hel uge

Forskningens Døgn strækker sig ikke længere over et døgn, men over en hel uge. Folk har  mere end nogensinde har en voldsom appetit på videnskab. Vi lever i en verden fuld af usikkerhed og derfor tiltrækkes vi mod det videnskabelige, fordi det er til at føle på det.

Hvis det var Forskningens Døgn, som Jack Bauer havde til rådighed, ville han nok ikke have været så stresset.

Forskningens Super Star

Under forskningens døgn, havde jeg fornøjelsen af at være moderator på en debat på Roskilde Gymnasium som  blev livestreamet til 27 gymnasier landet over. Ialt sad 1300 elever og kunne sende spørgsmål til en superstar indenfor forskning – den kun 27-årige engelsker biologi forsker, Andrew Hammond. Og efter debatten var ovre, var det sådan set ikke mig eller formanden for etisk råd, som de unge samlede sig omkring. Nej, det var Hammond, som var centrum for en kødrand af elever, der ville have taget selfies og stille yderligere spørgsmål.

Sådan udrydder du en hel art

Andrew Hammond – som udover at være en stjerne-forsker, også er mester i at løfte vægte, nedbryder alle de gængse fordomme om forskere. Han er veltalende og totalt i øjenhøjde med sit publikum. Hammond har sammen med sit team på Royal Imperial College i London, fundet frem til at indsætte en såkaldt “gene drive” i malaria myg. Et genedrive kan potentielt set udrydde en hel art på ganske kort tid – for malariamyggens vedkommende ville det ifølge Hammond tage et par år.

For og Imod

Med til arrangementet var der to filosofi professorer – Thomas Ploug og Mickey Gjerris. Sidstnævnte var skeptisk overfor teknikken, mens førstnævnte var fortaler. De unge kunne sende spørgsmål til dem alle tre – og det må man sige de gjorde! Inden debatten er der et kort indlæg fra formanden for etisk råd, Gorm Greisen og Andrew Hammond forklarer på ganske pædagogisk vis, teknikken bag gene drives.

Oplev debatten ved at klikke her.