CV

Fra TV-vært til Kulturchef

I 2016 blev jeg ansat som kulturchef for Kähler efter mange år på DR både bagved og foran kameraet. Jeg startede som kreativ chef i DR Design i 2006 og blev i 2010 designredaktør med ansvar for DR’s overordnede visuelle udtryk. I 2010 kastede jeg mig ud i jobbet som tv-vært og programmedarbejder i DR Kultur på programmerne TV!TV!TV! (2010), Vogternes Råd (2013), Søndag Live! (2014), Made in Denmark (2015) og TV-Quizzen (2015).

 

Uddannelse og de tidlige år

Jeg er oprindelig uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for Design i 2001. Som afgangsprojekt designede jeg et website for dansk lyrik. Under min uddannelse arbejdede jeg som webdesigner på reklamebureauet Propaganda og var i praktik hos TV2 Design i Odense. Efter afgang tog jeg til Schweiz og arbejdede som Art Director hos Bodum Design Group. Her stod jeg for emballagedesign, butiksindretning,  designmanualer og meget andet.

Første ansættelse i DR

Efter Bodum kom jeg til DR, hvor jeg redesignede DR1 og DR2 sammen med Eng Agger og Morten Kvist i en lille designenhed direkte under TV-Direktøren. Vi introducerede blandt andet den logo-struktur, som DR stadig benytter sig af i dag.

Eget Firma

I 2003  startede jeg eget firma, Timeline, sammen med L. Nicolay Grønlund. Firmaet specialiserede sig i visuelle identiteter til TV-Stationer, også kaldet airlooks.

Efterfølgende startede jeg igen på DR og er så nu kulturchef for Kähler.

Kulturchef

Som kulturchef bestræber jeg mig på at bygge bro mellem den elitære og den folkelige kultur gennem samtale, debat og oplysning. Dette gør jeg blandt andet ved at arrangere saloner inspireret af Guldalderens tilgang til kulturen.

Og derudover..

Privat bor jeg på Frederiksberg og er gift med arkitekt Benjamin Weber. Jeg er mor til tre børn:  Agnes (født 2002), Esther (født 2005) og Manfred ( født 2009).  Jeg er datter af journalisterne Ingeborg Brügger og Jan Cortzen, samt søster til Mads Brügger.

Jeg er født 1.oktober 1974 og opvokset i Rungsted samt København.