Trump på muren

I lyset af Trump og hans gerninger, som en hel verden forarges over, kom jeg i tanke om filmen “A Few Good Men” fra 1992, instrueret af Rob Reiner med manus af den brillante Aaron Sorkin. Sorkin var også manusforfatteren bag den prisbelønnede serie “WestWing”, som med stor akkuratesse portrætterede den amerikanske, føderale administration indefra. I  “A Few Good Men”, som i mine øjne er et overset mesterværk, spiller Tom Cruise den nyuddannede militærforsvarer Løjtnant Danny Kaffee, som skal forsvare to marinesoldater, anklaget for at dræbe én af deres egne. Kaffee har på fornemmelsen, at de to blot har fulgt ordre fra den meget Trump’sk Oberst Nathan E. Jessup.

Jessup-er-Trump

Trump og løgnen

Filmens mest berømte scene-  hvor Kaffee får tvunget Oberstens overordnede samfundssyn ud af ham – har pludselig fået en helt ny aktualitet. Jessup mener nemlig, at fordi hans forbandede opgave er at passe på det amerikanske folk, giver det ham ubegrænsede rettigheder til at træffe beslutninger, som kan være imod menneskerettighederne, men som i sidste ende redder liv. Han er rasende over at blive anklaget. Han foretrækker at civile borgere passer deres lille liv  i uvidenhed, mens han gør det beskidte arbejde. For vi har brug for ham oppe på muren med pistolen til at beskytte os mod fjenden. Det er en stærk tale og Jack Nicholson, der spiller Jessup, er fuldstændig eminent; Det er lige før han får os overbevist – at man næsten holder med ham fremfor den renskurede, frelste Tom Cruise. Jessup er et monster. Men han er monsteret, som passer på os. Det er hyklerisk at stille ham til regnskab for et modbydeligt job, som vi ikke selv ønsker at klare. Men Jessup  – der taler om ære og kodex, som marinens rygrad – afslører i sidste ende sig selv som en sølle løgner og tyndhudet narcissist.

Et varmt tæppe af tryghed

Trump taler netop om en mur. Han vil forhindre fjender fra at komme ind i landet. Han føler sig som Jessup oppe på den mur – hele hans person udstråler præcis samme holdning – nemlig at han beskytter amerikanerne under et varmt tæppe af tryghed mod alle de mange fjender. Og samtidig står vi andre –  som Tom Cruise – og har den frækhed at stille ham til regnskab for hans løgne.

Sorkins profeti

Aaron Sorkin var forbløffende forud for sin tid – filmen har 25 år på bagen – karakteren Nathan E. Jessup er som en ond profeti, der er gået i opfyldelse. Filmen ender med at Obersten bliver arresteret og lader sig fuldstændig afsløre som det primitive, modbydelige menneske han er. Her mister vi den sidste rest af forståelse for ham, så selv hans egne, trofaste soldater skammer sig. Lad os håbe at Sorkins profeti også når så vidt.