Hvad vælger du?

Fordi vi har mere frit valg end nogensinde før, har vi paradoksalt nok svært ved at respektere andres valg. Da jeg var barn i 80’erne, var der ikke så meget at vælge imellem. Når det kom til tyggegummi, var der Jenka eller Shake. Sodavanden kunne være rød eller grøn og det store dilemma rent tøjmæssigt var om der skulle stå Ball eller Marco O’Polo på trøjen.

michael-jackson-vælger-tigerunger-til-cover

Superstjerner som Michael Jackson kunne poserere med en tiger-killing på coveret til Thriller uden det skabte en kæmpe shitstorm af bibelske dimensioner.

Man lod sig ikke let forarge

Det var en uskyldig tid, syntes jeg nu. Det syntes sikkert alle om deres barndoms land, men det forekommer mig at vi gav plads til forskellige holdninger og respekterede hinandens valg. Det var ikke en tid, hvor man let lod sig forarge på samme måde som idag. Folk gik i betragtelig større sko og “live and let live” lod til at være den generelle holdning.

Den digitale megafon

Sådan er det ikke længere. Fordi vi alle er blevet tildelt en megafon, hvor vi kan give udtryk for vores holdning, så stilles vi overfor langt flere valg hele tiden. Og det er ikke kun om sodavanden skal være rød eller grøn. Vi skal pludselig tage stilling til ganske overvældende og komplekse problemer som EU-struktur, flygtningekriser, lækkede efterretningsdokumenter, skatte-regulering, uddannelses-støtte, fremadstormende nationalisme og en hel masse andet . Og derfor vælger vi at holde os for ørerne og kun blande os med ligesindende. Vi kan nemlig vælge at skræddersy vores feed, så  vi kun udsættes for holdninger fra folk vi er enige med. Vi kan vælge at blokere anderledes tænkende. Vi kan vælge at svine hinanden til i stadig mere raffinerede vendinger, fordi vi ikke er enige. Al denne dialog og alle de mange valg, gør os reelt set til mindre tolerante og indsigtsfulde individer. Stik imod hvad man drømte om internettet i sin tid.

 

Jeg vælger

Jeg kunne godt tænke mig at vi blev bedre til at lytte og respektere hinandens valg. At der blev bygget broer istedet for at grave grøfter. Det lyder måske blåøjet og uoverkommeligt. Men vi har jo netop valget – vi kan vælge at lytte. Vi kan vælge at respektere hinandens holdninger. Det vælger jeg.